fredag den 27. april 2007

Så fik jeg lige rettet tidspunktet

Jeg blev lidt irriteret over at klokken på min blog tilsyneladende var hel forkert. Det lykkedes at rette den til Central Europæisk tid ved at vælge indstillinger og herefter formatering. Og nu er det vist på tide at komme i seng.

torsdag den 26. april 2007



Jeg lod mig inspirere af nogle af de blomster andre har lagt på deres blog så derfor skal jeg selvfølgelig også have en.

Jeg tog billedet i marts 2007 på min ferie på Lanzarote. Jeg ved ikke hvad den hedder, men det må være en kaktus af en art og jeg synes selv ret godt om billedet.

RSS-feed fortsættelse

Det kniber lidt med at få tid til disse ting, men nu kom jeg vist gennem RSS-feed. Ud over at tilmelde og modtage en masse informationer og afmelde disse igen, har jeg ikke lige fundet de RSS-feeds jeg virkelig ønsker at abonnere på, men det kommer jo nok, efterhånden som tiden går. Når jeg fremover færdes på nettet, vil jeg helt givet undersøge nogle at de RSS-feeds som jeg møder på min vej og så vil der kom dukke noget rigtigt interessant op.
Jeg har i øvrigt valgt at abonnere på Jettes blog, måske hun skriver nogle kloge ord, hun er vist kommet lidt længere end mig med de 23 ting.

onsdag den 18. april 2007

Start på rss-feed

Endnu en ting jeg ikke har kendskab til at bruge. Jeg valgte at bruge Google Reader og det var sådan set nemt nok, hvis man bare lige læste vejledningen først. Nu kommer problemet med at finde nogle rss-feeds som jeg kan bruge til noget og det kan vist godt tage lidt tid. Jeg tror, at jeg fremover vil komme til at til- og framelde en hel del.
Jeg har tilmeldt ErikHoys blog samt DR nyheder. Tilføjet og fjernet Politiken.
Jeg er ikke helt færdig med at se på funktionerne i Google Reader, men det bliver ikke til mere i dag.

tirsdag den 17. april 2007

Forsøg på at indsætte et billede


Ja sådan ser jeg altså ud.

Oprettelse af min første blog

Mit kendskab til blogs er stort set ikke eksisterende, men dette er så starten på at blive lidt klogere på dette punkt. Selve oprettelsen forløb egentlig meget godt, selv om jeg blev lidt forvirret over om jeg skulle oprette en ny mailadr. et eller andet sted ude på nettet eller blot skulle bruge den jeg bruger på arbejdet. Jeg valgte det sidste.
Nu hvor bloggen er oprettet, kan jeg se at jeg nok skal bruge noget mere tid på udseende og indstillinger, men det må komme en anden dag.

Hvad har jeg nu rodet mig ud i?

Jeg har ikke nogen ide om hvad der sker når jeg skriver her, men nu får jeg se.